Aldersgrænse for køb af alkohol

Betydningen af en ensartet aldersgrænse for alkohol Aktuel nyhed Skrevet af: Marie Bredkjær Thomsen I det nuværende Danmark kræves det, at unge er fyldt 16 år for at erhverve drikkevarer med en alkoholprocent under 16,5, mens grænsen er 18 år for de stærkere varianter. Danmark placerer sig her i en lille gruppe på blot fem EU-nationer, der fastholder muligheden for, at 16-årige kan købe alkohol.

I størstedelen af de øvrige europæiske lande er grænsen 18 år, og visse steder, som for eksempel på Island, skal man være fyldt 20 år. Gentagne undersøgelser dokumenterer, at den danske ungdom har et markant højere beruselsesniveau sammenlignet med deres jævnaldrende i resten af Europa. Ifølge Morten Grønbæk, der er professor og leder af Statens Institut for Folkesundhed, kan dette fænomen spores direkte tilbage til de gældende salgsregler.

En væsentlig forklaring er den lette tilgængelighed, som skyldes fraværet af strikse alderskrav og en mangelfuld kontrol med de eksisterende bestemmelser. En fast aldersgrænse ville utvivlsomt have en mærkbar effekt på de unges forbrugsmønstre, vurderer Morten Grønbæk. Dansk ungdom fastholder et tårnhøjt alkoholindtag De nationale drikkevaner skiller sig markant ud En rapport fra ESPAD (European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs) viser, at danske teenagere debuterer tidligere, drikker hyppigere og indtager større mængder ad gangen end unge i andre europæiske lande.

Samtidig placerer Danmark sig blandt de nationer, hvor det er lettest for mindreårige at skaffe alkohol. På trods af en tidligere tendens mod et faldende forbrug blandt børn og unge herhjemme, indikerer de nyeste data, at denne positive udvikling er stagneret eller vendt. Morten Grønbæk udtrykker stor bekymring over denne tendens.

Han påpeger endvidere faren ved at opdyrke en usund alkoholkultur, hvor fokus er på selve beruselsen frem for nydelsen. Videnskabelige undersøgelser fastslår desuden, at et tidligt og massivt forbrug forøger sandsynligheden for senere i livet at udvikle misbrugsproblemer, afhængighed og dermed relaterede helbredsskader. Ifølge Grønbæk skyldes udfordringerne blandt andet, at det nuværende todelte system er vanskeligt for detailhandlen at administrere effektivt.

Da man som 18-årig opnår stemmeret, må føre bil og købe tobak, ville det skabe mere klarhed og bedre efterlevelse, hvis alkoholgrænsen blev harmoniseret med disse rettigheder, mener Morten Grønbæk. Ved servering på beværtninger, caféer og restauranter er kravet allerede i dag 18 år uanset drikkevarens styrke. Det skaber en juridisk uoverensstemmelse, hvor det er forbudt at servere en øl til en 16-årig på en café, mens vedkommende lovligt kan købe en hel kasse i det lokale supermarked.

En hævelse af grænsen ville desuden styrke forældrenes position og give dem større indflydelse på deres børns vaner. Ved at indføre en fast 18-årsgrænse flytter man ansvaret for forbruget tilbage til hjemmet, forklarer Morten Grønbæk og tilføjer: Det ville stadig være muligt at nyde en øl privat før det fyldte 18. år, men det ville kræve forældrenes accept og ansvar. Jakob Demant, lektor ved Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet, støtter op om, at lovgivningen har en afgørende indvirkning på de unges adfærd.

Han betoner, at både de interne aftaler i familierne og de formelle retningslinjer på ungdomsuddannelserne i høj grad læner sig op ad de nationale love. I øjeblikket står både uddannelsesinstitutioner og forældre med svage kort på hånden, hvilket en højere aldersgrænse ville kunne rette op på, lyder det fra Jakob Demant. Festligheder uden ekstrem beruselse For mange danske unge er voldsom druk en integreret del af ungdomslivet, hvilket bekræftes i en rapport fra Vidensråd for Forebyggelse.

Jakob Demant beskriver alkohol som et dominerende socialt bindeled, der dog har negative konsekvenser for dem, der vælger rusen fra. Alkoholen fungerer som katalysator for de sociale netværk, og de, der ikke ønsker at deltage i den massive drikkekultur, risikerer social eksklusion, fordi flertalskulturen er så fokuseret på alkoholindtag, forklarer Jakob Demant.

Denne kultur er dog ikke uforanderlig, påpeger han. Der er mange indikationer på, at man kan bevare en levende festkultur med et betydeligt lavere alkoholindtag, vurderer Jakob Demant og henviser til succesfulde eksempler fra udlandet. En justering af aldersgrænsen kunne bidrage til at reducere mængderne ved sociale arrangementer uden at ødelægge fællesskabet.

Det handler om at kommunikere, at det hverken er selve festen, musikken eller det sociale samvær, der er problemet, siger han. Erfaringer fra Holland Tidligere mindede de hollandske gymnasiefester om de danske med stort fokus på alkohol, men i dag er udbuddet skiftet til sodavand og alkoholfrie alternativer. Siden man i 2014 hævede alderskravet fra 16 til 18 år, har resultaterne været positive.

Efter at hollænderne justerede lovgivningen, er antallet af butikker, der overholder salgsreglerne, steget markant. Beslutningen blev truffet efter en række alvorlige tilfælde af alkoholforgiftning blandt unge, som tvang politikerne til at handle. Et væsentligt argument for ændringen var desuden, at Holland var blandt de få tilbageværende lande i Europa med en lav aldersgrænse.

Dette skabte et politisk momentum og sikrede opbakning fra talrige organisationer i den periode. Det var relativt overkommeligt at overbevise beslutningstagerne om at følge den europæiske standard, da vi var blandt de sidste lande til at ændre reglerne, forklarer Wim van Dalen, leder af det hollandske institut for alkoholpolitik, STAP. Han understreger, at den nye lovgivning har været fundamental for at skabe en sundere kultur, hvor det i stigende grad bliver normen at vente med alkohol til 18-årsalderen.

Den lette adgang og de lave priser gør en tydelig og sikker aldersgrænse nødvendig for ungdommen. Behov for nye regler i Danmark I Danmark hviler de sundhedsfaglige anbefalinger hos Sundhedsstyrelsen, som råder unge under 18 år til maksimalt at indtage fem genstande om ugen. Men i modsætning til deres hollandske modstykke udøver den danske styrelse ikke politisk lobbyisme, og lovændringen lader vente på sig, trods stor opbakning uden for Christiansborg.

Morten Grønbæk mener dog, at tiden nu er moden til en reform. Nyhed 22 organisationer opfordrer til: Indfør en ensartet 18-årsgrænse for alt alkoholsalg. Formålet er at tage et fundamentalt skridt mod en tryggere og sundere alkoholkultur for den danske ungdom.