Anders grau og linda p

Jeg føler mig som et nyt menneske. Denne sommer kan man opleve Linda og Mick på Skanderborg Festival. Tilbage i marts blev hun partner med Anders Grau, som medvirkede i hendes eget tv-program, men efter cirka halvandet år indtraf en forandring. Jeg blev tvunget til at lære at drage omsorg for mig selv og dyrke motion for mit eget velbefindendes skyld snarere end for en specifik rolle eller for at behage andre; jeg var nødt til at etablere faste rutiner og stå tidligt op hver morgen, uanset om jeg havde kontorarbejde eller ej, udelukkende for min egen skyld.

Det tog faktisk 32 år at nå dertil. Men når alt kommer til alt, tror jeg ikke, at jeg reelt var lesbisk. Den erkendelse kommer måske fra den gode ven, der påpeger, at din påklædning ikke klæder dig, eller fra familiemedlemmer, der minder dig om vigtigheden af selvomsorg. Jo mere jeg forsøgte at fortrænge mine udfordringer, desto tættere rykkede de ubevidst ind på livet af mig.

Linda Pedersen transformerede sig nemlig hurtigt til den Linda P, som offentligheden kender - hende med kasketten, de posede bukser og det grove sprogbrug. Jeg har en formodning om, at jeg var afhængig af kvinder, fordi jeg søgte en tryghedsfigur, der kunne passe på mig. Efter en ferie i Alanya med sin far, hvor han havde været beruset under flyrejsen hjem, fik Linda forbud mod at opsøge ham i hans hjem.

Men jeg var ude af stand til at bryde kontakten, forklarer Linda. Det handlede i mindre grad om kønnet og i højere grad om behovet for at have en person, der gav mig omsorg og fysisk nærhed. Hun kæmpede med hjertebanken og fysisk ubehag gennem flere måneder, men fortsatte alligevel i sit vante, opskruede tempo med arbejde, kvinder, alkohol og narkotika. Overraskelsen var stor hos mange, da komikeren Linda P til Comedy Galla introducerede sin kollega Anders Grau som sin kæreste.

Det var underordnet, om det drejede sig om hendes drengede fremtoning, hendes relationer til kvinder, hendes panikanfald eller hendes optrædener på scenen. Det er derfor en yderst kompleks og selvmodsigende situation at indse, at man har et problem, uden samtidig at have redskaberne til at løse det. Det var faktisk ikke så slemt, dengang jeg blot bildte mig selv ind, at jeg var overvægtig.

Jeg havde et konstant behov for at være bedøvet, og jeg trivedes i dramaets centrum. Det svarer til at ignorere virkeligheden fuldstændigt, når man påstår, at man ingen problemer har, mens man ser sig selv som en fiasko, der misbruger stoffer og omgiver sig med prostituerede, fordi man tror, det er ens sande natur.

Hun var ellers kommet på ret køl igen, havde lagt de daglige drukture bag sig, var netop blevet gift med Melissa, boede i en skøn lejlighed og var aktuel med et nyt show. Er han alkoholiker? Fra det tidspunkt har jeg gjort alt for at fremstå maskulin, fortæller Linda Pedersen, som er hendes officielle navn, selvom de færreste forbinder hende med det. Jeg forstod, at professionel hjælp var nødvendig, da mit parforhold gik i opløsning.

Alt var ligegyldigt. Da jeg blev mættet af alkohol, troede jeg, at kokain var løsningen på at holde mig vågen, så jeg kunne fastholde illusionen om at være en anden person. Relationer til kvinder var min tungeste afhængighed. Men det interessante ved misbrugere er, at afhængigheden ofte bunder i et ønske om at lamme følelseslivet, så man intet mærker. Uanset om hun var den otteårige pige, der legede Hodja fra Pjort for at flyve væk fra sin berusede far, eller om hun var på en tre dage lang LSD-rus, hvor hun var totalt utilgængelig for omverdenen.

Jeg foretrak at være ærlig over for en kvinde, når jeg havde været sammen med en anden. Jeg skar min sociale cirkel ned til blot et par personer, for hvis man vil genopbygge sig selv, kræver det en individuel indsats. På grund af det specifikke miljø udviklede jeg en afhængighed, som jeg stadig kæmper med at frigøre mig fra.

Et omfattende oprydningsarbejde måtte begynde, og Lindas nærmeste venner og familie insisterede på, at hun begyndte at tage sit liv og sit helbred alvorligt. Imens var Linda flygtet ind i en parallel virkelighed. Jeg deaktiverede min telefon for at holde mine forskellige relationer adskilt. Jeg var ikke parat til at slippe offerrollen, da det føltes rart at modtage medlidenhed, især når kvinderne trøstede mig og udviste omsorg over mit overdrevne kokainforbrug.

Men i dag er det skræmmende at tænke tilbage på den tid. Linda P er biseksuel og har tidligere indgået ægteskab med Melissa Nicolajsen; skat, jeg fjerner blodet. Da jeg deltog i DM i standup og fik en andenplads, havde jeg bevæget mig i Istedgade adskillige gange for at købe uidentificerbare stoffer af fremmede handlende.

Det handlede også om kvinderne og identitetsfølelsen som lesbisk. Men minderne om faderen, den uforløste kærlighed og smerten var for overvældende at bære alene. Jeg havde aldrig delt tankerne om min far med nogen, og det var først gennem samtaler med min psykolog, jeg forstod, at et dødsfald kan rippe op i alle tidligere traumer, hvis de ikke er bearbejdet.

Da jeg trådte ind i standup-miljøet, tænkte jeg, at det var et fristed, hvor jeg kunne bære kasket og hættetrøje og undgå at forholde mig til min kvindelighed. Var du klar over, hvor dårligt du reelt havde det i den periode? Det er acceptabelt at sige, at man ikke vil være et offer og kan klare sig selv, men ofte er det blot en dækmaske for en passiv offerrolle præget af patetisk selvmedlidenhed.

Christian Grau og hans tidligere hustru har sammen sønnerne August på ni og Pelle på fem, og for at gøre overgangen så skånsom som muligt, skiftes de til at bo i deres villa med børnene, mens den anden opholder sig i en lejet lejlighed; tingenes tilstand eskalerede for alvor, da Lindas far gik bort. Det er en alt for nem, men uretfærdig vej at vælge over for sig selv.

Efterhånden som min bevidsthed voksede, gennemgik jeg en længerevarende krise med min standup, fordi hver optræden mindede mig om mine uafklarede problemer med min far. Det er den barske og ubehagelige sandhed. Livet blev vildere med hotelophold og utroskab. Jeg benyttede mig af omfattende løgne, fordi jeg vidste, at sandheden ville betyde, at jeg ikke måtte besøge ham.

Jeg erindrer, at jeg sagde til min partner, da det stod værst til: Jeg ser frem til den dag, hvor jeg kan betragte mig selv udefra og undre mig over mine egne handlinger. Lige indtil hun brød sammen. Blandt hendes relationer finder man komikeren Anders Grau og den tidligere håndboldspiller, nu ekspert, Daniel Svensson. Jeg havde kun oplevet rollen som kvinde i mit forhold til Rasmus, hvilket også var grunden til, at jeg ikke kunne rumme det; han tog mig seriøst som både menneske og kvinde, hvilket jeg ikke var klar til dengang.

Jeg var afhængig af at blive plejet som et forsvarsløst barn. Min mor har altid haft en beskyttende tilgang til mig som sit sårede barn og overøste mig med kærlighed. I de ni år, jeg dannede par med Rasmus, troede jeg, at min identitet var defineret gennem ham. Hvis man har undertrykt sin kvindelige identitet gennem hele livet, kræver det tid at genfinde den.

Eller rettere sagt vidste hun det, for to år siden valgte hun at droppe kasketten og optræde i kjole i sit show Normal. Afskeden med den tidligere identitet i de efterfølgende år var præget af vanskeligheder. Jeg forsøgte at dække over mine problemer ved at indgå i utallige forhold. Denne fase var betydeligt sværere og mere modbydelig at kæmpe sig ud af end selve kokainmisbruget. Jeg havde aldrig prioriteret mine egne behov.

Igennem min opvækst og mit voksne liv har jeg været drevet af en flugt fra min far, hvilket førte til afhængighed af alkohol, stoffer og kvinder. Det krævede tid at udfylde det indre tomrum, give mig selv anerkendelse og nå til et punkt, hvor jeg ikke længere følte behov for at imponere omverdenen. Jeg følte aldrig direkte skam over ham, men jeg havde ondt af ham og håbede konstant på, at jeg kunne få ham til at stoppe sit misbrug.

Derfor har jeg skrevet denne bog - for at frigøre mig fra offerrollen, som er så ødelæggende og værre end selve de skader, man har pådraget sig, forklarer Linda. Kort før hun skulle på scenen. Jeg bar på en ansvarsfølelse, som intet barn burde pålægges. Ganske perfekt. Jeg kunne være afgået ved døden på stedet, konstaterer hun.

Det drejer sig om problematiske relationer til moderen. Hun voksede op i Hvidovre med sin mor og søster og så kun sin far, fordi hun brugte løgne som middel dertil. Hvis jeg var kommet ud for en ulykke, havde det været underordnet. En tilværelse, hvor morgenrutinen bestod af alkohol, euforiserende stoffer og en ny partner ved sin side.

Flere læger havde advaret Linda om, at hun ikke ville leve til hun blev 30, hvis hun fortsatte sin livsstil, men det ignorerede hun. Hver gang jeg stod på scenen, var det min fars anerkendelse, jeg tørstede efter. Og det tog utrolig lang tid at lære. Det var en intens følelse at opleve, og det var faktisk en interessant erfaring at være fuldstændig uden frygt. Til sidst var det næsten ikke til at få øje på.

Jeg nærede et brændende ønske om at redde min far. Scenen gav mig en falsk følelse af bekræftelse, selvom jeg elskede arbejdet; det var en overfladisk anerkendelse at have intime relationer med kvinder, der så mig som noget spændende og ærbødigt. Men hvis man fortsætter med at jage den form for bekræftelse, finder man aldrig den ægte vare.

Da kokainen mistede sin effekt, begyndte jeg at eksperimentere med LSD. Men hvis det skete, at ingen af mine bekendtskaber havde tid til at ses, var jeg fortabt, for så vidste jeg, at jeg ville ende med et massivt stofindtag og vågne op på badeværelset i en elendig forfatning, fortæller hun efter en kort pause. Som teenager trodsede hun dog sin mor og valgte alligevel at flytte hjem.

Der var ingen andre, der kunne få styr på mit følelsesmæssige kaos. Det var dog ikke kun faderen, som Linda måtte give slip på. Det er den sande kærlighed, der er væsentlig, men jo mere overfladisk bekræftelse jeg fik, desto mere krævede jeg, siger Linda. Og når kvinder spurgte til min seksualitet, var det en del af den søgen. Det var først på det tidspunkt, det gik op for mig, at jeg havde forsøgt at forstå min far ved at spejle hans adfærd.

Men denne erkendelse var længe undervejs. Børns sind fungerer som svampe; de optager alt, hvad deres forældre siger til dem. Hvorfor skulle der gå så lang tid, før du nåede til den indsigt? Hvad Linda ikke forstod dengang, men først har indset i de senere år gennem terapi, er, at alle hendes handlinger gennem livet var motiveret af et ønske om at blive set af sin far. I takt med at figuren Linda P opnåede større popularitet, blev grænsen mellem den rå komiker og den sårbare, ulykkelige Linda Pedersen mere og mere udvisket.

Og hvis man ender i den tilstand, risikerer man at miste forstanden. Navigation mellem indlæg.