Behandling af forhøjet blodtryk uden medicin

Den efterfølgende præsentation tilbyder et kortfattet indblik i de enkelte medicinklasser. Angiotensin-konverterende enzym (ACE)-hæmmere fungerer ved at mindske koncentrationen af et kemisk stof, benævnt angiotensin II, som din krop producerer i blodbanen. Dette stof har en tendens til at kontrahere og forsnævre blodårerne. Med en lavere koncentration af dette kemiske middel slapper blodårerne af og dilaterer, hvilket fører til en nedsættelse af blodtrykket inden i dem.

En ACE-hæmmer viser sig særligt fordelagtig, hvis du desuden lider af hjertesvigt eller sukkersyge. De anvendes hyppigt hos individer med langvarig nyrelidelse. ACE-hæmmere administreres ikke til gravide eller ammende kvinder. Før opstart af en ACE-hæmmer er det påkrævet at få foretaget en blodprøve. Dette vil bekræfte, at dine nyrer opererer optimalt.

Blodprøven skal gentages inden for fjorten dage efter påbegyndelse af medicineringen og ligeledes inden for to uger efter en potentiel dosisjustering. Efterfølgende er en årlig blodprøve standardprocedure. For mere detaljeret information henvises der til den særskilte indlægsseddel med titlen ACE-hæmmere. Der eksisterer adskillige varianter og fabrikater. De præparater, der er tilgængelige i Storbritannien, omfatter: azilsartan, candesartan, eprosartan, irbesartan, losartan, olmesartan, telmisartan og valsartan.

Disse stoffer agerer ved at hæmme angiotensin II's indvirkning på blodårevæggene. De udviser derfor en effekt, der minder om den, ACE-hæmmere, som beskrevet tidligere, har, og det er nødvendigt at få udført blodprøver på de samme intervaller, som hvis du anvendte ACE-hæmmere. Calciumantagonister (Calciumkanalblokkere) modificerer den måde, hvorpå calcium udnyttes i blodårerne og hjertemuskulaturen.

Dette resulterer i en relakserende effekt på blodårerne. Calciumkanalblokkere kan ligeledes anvendes til at behandle brystsmerter (angina pectoris). For yderligere information henvises til den særskilte indlægsseddel med betegnelsen Calciumkanalblokkere. Dette bidrager til at mindske væskevolumenet i kredsløbet, hvilket medfører et fald i blodtrykket.

Desuden kan de have en dilaterende effekt på blodkarrene, hvorved trykket inden i disse mindskes. De hyppigst benyttede diuretika til håndtering af forhøjet blodtryk (hypertension) i Storbritannien er thiazider eller thiazidlignende vanddrivende midler. Kun en beskeden dosis af et vanddrivende middel er påkrævet for at behandle højt blodtryk.

Som følge heraf vil du ikke opleve den vanddrivende effekt i udpræget grad. Thiazider er ofte det foretrukne valg af behandling, hvis du ikke tolererer andre medicinske præparater, eller hvis du lider af hjertesvigt. Inden opstart af et diuretikum er det essentielt at få foretaget en blodprøve for at verificere en optimal nyrefunktion. Desuden bør du få udført en blodprøve inden for få uger efter påbegyndelsen af behandlingen med et vanddrivende middel for at sikre, at dit kaliumniveau i blodet ikke er negativt påvirket.

For uddybende information henvises til den særskilte indlægsseddel benævnt Thiaziddiuretika. Betablokkere anvendes typisk ikke længere udelukkende til regulering af blodtrykket. Årsagen hertil er, at de har demonstreret en lavere effektivitet i forebyggelsen af apopleksi og myokardieinfarkt sammenlignet med alternative medicinske valg.

Dog kan de i visse tilfælde anvendes, når der foreligger andre medicinske tilstande, såsom angina pectoris. Deres virkningsmekanisme indebærer en sænkning af hjertefrekvensen og en mindskelse af hjertets pumpekraft. Disse processer bidrager til at reducere blodtrykket. Betablokkere finder desuden bred anvendelse i behandlingen af brystsmerter (angina pectoris) og visse andre lidelser.

Du bør som udgangspunkt undlade at indtage en betablokker, hvis du lider af astma, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) eller specifikke former for hjerte-kar-sygdomme. For uddybende information henvises til den særskilte indlægsseddel med titlen Betablokkere. Hvad angår potentielle bivirkninger? Samtlige farmaceutiske præparater medfører potentielle bivirkninger, og ingen medicin er fuldstændig risikofri.

De fleste individer, der anvender medicin til at reducere blodtrykket, oplever imidlertid ingen eller kun lette bivirkninger. En fyldestgørende oversigt over forholdsregler og potentielle bivirkninger er specificeret i indlægssedlen, der ledsager medicinpakken. De hyppigst forekommende er: ACE-hæmmere - kan lejlighedsvis fremkalde en generende hoste.

Calciumkanalblokkere - kan undertiden medføre svimmelhed, ansigtsrødme, hævelse af anklerne og forstoppelse. Erektil dysfunktion (impotens) kan opstå hos visse brugere. Betablokkere - kan hos nogle brugere forårsage kolde ekstremiteter, søvnforstyrrelser, udmattelse og erektil dysfunktion. Skulle du opleve en bivirkning, er det muligt, at et andet lægemiddel vil være mere passende for dig.

Udbuddet er omfattende, hvorfor det sædvanligvis er muligt at finde et præparat, der matcher dine behov. Konsulter din læge, hvis du oplever et problem, som du mistænker skyldes din medicinering. Andre antihypertensive midler Ud over de fem primære lægemiddelklasser, der er beskrevet tidligere, anvendes der lejlighedsvis yderligere præparater til at reducere blodtrykket.

Eksempelvis: Methyldopa eller alfablokkere benyttes undertiden, hvis der opstår vanskeligheder med de hyppigere anvendte lægemidler. Doxazosin er en alfablokker, som rutinemæssigt tilføjes, når blodtrykket forbliver forhøjet, selvom den behandlede person allerede modtager anden medicin. Regelmæssig kontrol med blodprøver er essentiel for at overvåge dette, hvis du anvender denne medicin eller en kombination heraf.

Medicinkombinationer Ét enkelt lægemiddel er muligvis ikke tilstrækkeligt i sig selv. Et enkelt præparat kan kun sænke forhøjet blodtryk (hypertension) til det ønskede niveau i færre end halvtreds procent af tilfældene. Det er hyppigt nødvendigt at anvende to eller flere forskellige lægemidler for at bringe forhøjet blodtryk ned til et acceptabelt niveau. I cirka en tredjedel af tilfældene kræves der tre eller flere præparater for at opnå det ønskede blodtryksniveau.

Du kan således eksempelvis indtage en ACE-hæmmer sammen med en calciumkanalblokker. Dette er blot ét eksempel, og diverse kombinationer af medicin kan tages i brug. I visse situationer opnås det ønskede niveau ikke, selv med igangværende behandling. Selvom det er optimalt at nå et specifikt målniveau, vil enhver reduktion af det forhøjede blodtryk være til gavn for dig.

Hvilket lægemiddel eller hvilken kombination af lægemidler er da den mest fordelagtige? Det valgte præparat eller de valgte præparater kan afhænge af elementer såsom: Hvorvidt du har andre helbredsmæssige udfordringer. Din etniske herkomst. Om du anvender anden medicin. Eventuelle uønskede effekter.