Betaling efterskole skilsmisse

Om børneøkonomi efter skilsmisse - børnebidraget bør ensrettes? Posted by admin Om børneøkonomi efter skilsmisse. Jeg har for nylig udarbejdet et par oplæg til debat om børneøkonomi, primært på en lukket debatgruppe i Danske Familie Advokater (DFA) og på Landsforeningen Børn og Samværs åbne Facebookside. Reaktionen var overraskende begrænset.

I DFA var det kun formanden og en enkelt kollega, der udtrykte interesse for at dele deres synspunkter. De fremstod som om, at den nuværende situation var acceptabel. På Facebooksiden var interessen for debat også relativt lav. Men er den nuværende situation optimal, når man ser på tingene uden følelsesmæssige filtre? Det er en vanskelig opgave. Jeg deltog i Landsforeningen Børn og Samvær's arrangement om børneøkonomi, hvor jeg har efterlydt, at alle beslutninger vedrørende børn skal baseres på, hvad der er bedst for barnet - en holdning jeg har haft i mange år.

Konklusionen i denne artikel er, at børnebidraget bør ensrettes, så det uafhængigt af samværsforældrenes indkomst, består af én fast sats. Dette forudsætter, at de offentlige tilskud forbliver uændrede. For nogle børn vil deltidsordninger være passende, mens andre - sandsynligvis langt de fleste af dem, hvor forældrene ikke samarbejder godt - vil have mest gavn af en fast base.

Når en familie opløses, sker der en markant ændring i familiens økonomiske situation. Selvom begge forældre fortsat er forældre, skal de nu have egne boliger, hvor børnene kan bo. Heldigvis er det for langt de fleste børn, at de ikke udelukkende bor hos den ene forælder. I en ideel situation kan forældrene samarbejde om alle aspekter af børnenes liv.

Jeg blev ærligt talt frustreret af en radioudsendelse, hvor der ikke blev taget højde for denne realitet. I langt de fleste parforhold er virkeligheden, at moderen primært tager sig af børnenes praktiske behov, herunder indkøb af tøj og sko. Det er ikke usædvanligt, at den mandlige partner ikke kender børnenes tøjstørrelser. Dette er den nuværende økonomiske virkelighed.

Jeg har udarbejdet en artikel om børnebidrag og offentlige satser, som er tilgængelig på ETOS Advokaters hjemmeside. Jeg vil løbende holde denne artikel opdateret med de aktuelle beløbsgrænser. I det følgende medtages nogle relevante oplysninger som udgangspunkt for beregninger, der bidrager til en konklusion. Samlevende forældre - og offentlige tilskud. Alle forældre, der er samlevende, modtager børne- eller ungeydelse til deres børn.

Beløbet udbetales til moderen. Dette kan åbenbart skabe frustration hos far-tænkende. Ifølge deres opfattelse bør beløbet være halveret. I min vurdering er det for samlevende forældre relativt ligegyldigt, og det udtrykker blot en teoretisk betragtning. Børneydelserne udgør pr. i dag [indsæt beløb]. Det er en kompleks situation, da det ikke er husstandsindtægten, der er relevant.

Hvis begge forældre har en indkomst, men moderen ikke har nogen indtægt, kan familien blive økonomisk straffet. Der findes forskellige former for tilskud til par, som jeg ikke vil uddybe her. Disse ordninger er beregnet til at hjælpe de socialt mest udsatte. Eksempler inkluderer friplads til børnehave. Man kan derfor principielt sige, at alle børn modtager et tilskud fra det offentlige, baseret på et fast beløb.

Resten af udgifterne skal familien i praksis selv dække, baseret på beskattede kroner.

Dette beløb dækker typisk ikke engang institutionsplads. Når forældre går fra hinanden, opstår der pludselig en række offentlige hjælpeordninger. Barnet skal have en fast bopæl i forbindelse med skilsmissen. Hvis barnet bor hos moderen og hun ikke er i et nyt parforhold, vil hun som udgangspunkt modtage ordinært børnetilskud på [indsæt beløb]. Derudover kan der være ret til boligtilskud, hvis barnet har moderen som adresse.

Den forælder, der ikke har barnet boende, er forpligtet til at betale børnebidrag. Hvis børnene er lige meget repræsenteret i begge forældres hjem, er der typisk ikke bidragspligt. Enten kan bidraget aftales direkte, eller statsforvaltningen kan træffe en afgørelse. Ansøgningen skal indgives hurtigst muligt efter skilsmissen, da bidraget ikke fastsættes med tilbagevirkende kraft.

Normalbidraget udgør [indsæt beløb], hvoraf grundbeløbet udgør [indsæt beløb]. Hvis den bidragspligtige tjener over [indsæt beløb], reduceres bidraget. For yderligere information om satser og regler henvises til Familieretshusets hjemmeside. Hvad skal der bruges penge til omkring børnene? For de fleste er det naturligt, at forældrene deler udgifterne til deres børn.

Dette er også juridisk fastlagt - forældrenes forsørgelsespligt. Mad er et grundlæggende behov, og jeg mener, at det ikke bør indgå i en økonomisk beregning. Det er åbenlyst, at den forælder, som barnet opholder sig hos, skal dække madomkostningerne. Tøj er en mere kompleks sag. Reglen er, at hvis samværsforælderen betaler børnepenge, skal bopælsforælderen sørge for alt tøj.

Tøjet skal følge barnet, når det skifter mellem forældre. Tøjet kan gå tabt eller være i dårlig stand. Ville det ikke være mere praktisk, hvis forældrene købte tøjet til de dage, barnet bor hos dem? Men der er mange tøjstykker, der ikke behøver at være i overflod. Det er mest hensigtsmæssigt at udveksle tøj. Jeg oplever, at tøjspørgsmålet ofte giver anledning til konflikter.

Jeg mener, at den mandlige forælder ofte har svært ved at håndtere tøj. I de fleste familier er det bedst, at moderen står for de grundlæggende behov. Jeg er villig til at diskutere dette emne, men det er vigtigt at huske, at følelser spiller en rolle. Skal barnet have to mobiler? Jeg kunne fortsætte med at liste op i en uendelighed.

Jeg tror, at det klogeste er, at en af forældrene har det overordnede ansvar for de grundlæggende udgifter - dagpleje, børnehave, fritidsaktiviteter. Disse poster udgør betydelige udgifter for de fleste børnefamilier, og de skal deles ligeligt.