Betændelse i rodbehandlet tand symptomer

Ved en tilstand af pulpitis, også kendt som radikulær inflammation, er tandens nervevæv afgået ved døden, og der er tilstedeværelse af bakterier inde i tandens rodkanaler. Dette resulterer i en gradvis nedbrydning af knoglevævet omkring tandrødderne i den afficerede tand. En betændelse i tandnerven, eller pulpitis, er en inflammatorisk proces i det vitale nervevæv, som har udviklet sig til et stadium, hvor kroppens naturlige forsvar ikke længere er i stand til at kontrollere tilstanden.

Symptombilledet For både radikulær inflammation og pulpitis kan udviklingen ske med eller uden mærkbare symptomer. Radikulær inflammation, som ofte kan diagnosticeres ved hjælp af røntgenundersøgelser, giver hyppigt ingen gener eller kun lette ubehag, såsom en følelse af, at tanden er for høj, smerte ved tygning eller en ændring i tandens farve, der kan give den et gråligt skær. Der kan forekomme lokal hævelse ved tanden og i kindområdet.

Området kan føles varmt og være rødt, og det kan udvikle sig til en lokaliseret byld, en abscess. Dette kan være forbundet med betydelige smerter, og i visse tilfælde kan der opstå feber. Hvis tandlægen er i stand til at drænere abscessen, vil patienten typisk opleve en forbedring. Pulpitis kan manifestere sig som tandpine, der kan være forbigående eller vedvarende. Smerten kan til tider fremprovokeres, mens den andre gange opstår pludseligt og uden nogen åbenlys årsag.

Smerten kan også udstråle til nabotænder, øret, bihulerne eller opleves som hovedpine. Da smerteopfattelsen er individuel, vil behovet for smertestillende medicin variere, indtil en professionel behandling kan iværksættes. Sygdomsforløbet Pulpitis udvikler sig ofte over tid, hvor tandnerven gradvist påvirkes, for eksempel som følge af karies.

I den forbindelse kan der opstå en akut smertefuld episode, der forstyrrer søvnen og nødvendiggør brug af smertestillende midler. Hvis pulpitis ikke behandles, vil bakterier trænge ind i tandnerven, hvilket fører til dens død og efterfølgende udvikling af radikulær inflammation. Det kan også forløbe mere akut med dannelse af en abscess, hævelse og feber, men oftest sker udviklingen af radikulær inflammation over en længere periode, uden at patienten er klar over det.

Risikogruppe I Danmark foretages der… Alle kan rammes af pulpitis eller radikulær inflammation. Årsagsforhold Radikulær inflammation opstår, når bakterier er til stede i tandnerven, hvilket med tiden fører til dens død. Det omkringliggende knoglevæv vil gradvist blive nedbrudt. Radikulær inflammation kan udvikle sig til en abscess, hvor indholdet består af betændelsesvæske, pus.

I nogle tilfælde kan der dannes en fistel, en forbindelseskanal mellem abscessen og mundhulen, hvilket tillader betændelsen at sive ud i munden. Dette kan smages. Pulpitis opstår hyppigst som følge af et dybt kariesangreb, der når helt ind til tandnerven.

Hvis tilstanden ikke behandles, vil der udvikles en kronisk betændelse i tandnerven, og der er risiko for udvikling af radikulær inflammation og potentielt en abscess. Pulpitis kan også opstå som følge af akutte tandskader, og radikulær inflammation kan opstå som en senfølge af en tandskade. Diagnostiske undersøgelser Ved undersøgelse for radikulær inflammation og pulpitis vil tandlægen spørge ind til patientens symptomer, hvornår de opstår, og hvad der udløser dem, for eksempel varme eller kulde.

Tandlægen vil foretage en klinisk undersøgelse af munden og tage et røntgenbillede. Særlige forhold hos børn Både radikulær inflammation og pulpitis kan også forekomme i mælketænder, typisk som følge af huller i mælketænderne eller efter tandskader. Sygdomsforløbet er tilsvarende og kan give de samme symptomer som hos voksne. Dog vil rodbehandlingen af mælketænder udføres af tandlægen på en mere simpel måde end ved behandling af permanente tænder.

I visse tilfælde kan det være nødvendigt at fjerne mælketanden. Behandlingsmuligheder Rodbehandlingen består af en mekanisk rensning af tandrøddernes nervekanaler kombineret med en desinfektion af disse kanaler. Behandlingen afsluttes med en fyldning af rodkanalerne. Under rodbehandlingen skylles tanden med forskellige skyllevæsker og lægemidler, såsom natriumhypochlorit, EDTA, jod-kaliumjodid eller chlorhexidin.

Det er vigtigt at informere tandlægen, hvis man er overfølsom over for disse stoffer. Forebyggelse og egenomsorg Det er vigtigt at forebygge karies med: grundig og regelmæssig mundhygiejne, tandbørstning med fluorholdig tandpasta to gange dagligt og rensning af mellemrrummene mellem tænderne med tandtråd, interdentalbørster eller tandstikker. I tilfælde af pulpitis, der er ledsaget af smerter, kan man tage almindelig smertestillende medicin.

Ved radikulær inflammation med abscess, der ikke kan drænes, og hvor der er feber eller større hævelse i ansigtet, er behandling med antibiotika nødvendig. Antibiotika virker kun i vævet omkring den afficerede tand og trænger ikke ind i tandrøddernes hulrum, hvor bakterierne befinder sig. Derfor er rodbehandling hos tandlægen også nødvendig. Da der kan være tale om mange forskellige typer bakterier i tandrødderne, kan det være nødvendigt at kombinere forskellige antibiotika, ofte penicillin og metronidazol.

Lægemidler Milde smertestillende midler indeholder paracetamol eller acetylsalicylsyre.